Den styrkede pædagogiske læreplan

Pædagogiske mål

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer.
Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

 

Pejlemærker i Skovkanten

 

Engagement

 

0 - 2 års alderen

Vi tilrettelægger dagen, så børnene får mulighed for at fordybe sig i leg, både ude og inde. Vi arrangerer ture ud af huset, hvor børnene får forskellige erfaringer og udfordringer.

3 – 6 års alderen

I børnenes frie leg understøtter personalet børnenes ideer og engagement ved at give god tid til legen, og vi er på sidelinjen og guider ift. at legen kan udvikle sig og få flere forskellige udtryk ud fra børnenes egne ideer.

Vi tilrettelægger dagen, så børnene får mulighed for at fordybe sig i leg, både ude og inde på tværs af grupperne. Vi arrangerer ture ud af huset, hvor børnene får forskellige oplevelser, erfaringer og udfordringer.

 

Livsduelighed

 

0 - 2 års alderen

Barnet bliver set, hørt og anerkendt.
Barnet lære at være i centrum til vores samlinger. -  for eksempel få lov til at vælge sang. 

 

3 - 6 års alderen

Vi starter forskellige aktiviteter, hvor børnene både oplever at være ”i centrum” og” i blandt”, for at de på den måde får erfaringer med at være i begge positioner, Eksempel: ”Bjørnen sover” og andre fælleslege.
Vi spiller jævnligt forskellige spil med børnene, her er de aktivt deltagende og får erfaringer med, at det er OK at tabe, uden at det betyder at man er mindre værd.

Vi vægter at børnene både kan og tør udtrykke sig på gruppen, for eksempel at de fortæller de andre børn, hvad de har lavet i weekenden, når vi holder samling om mandagen. Lige så vigtigt er det, at de også får erfaringer med – og lærer vigtigheden af at lytte til, hvad kammeraterne fortæller. Derigennem får de en grundlæggende forståelse for dialogen og interessen i andre menneskers fortællinger og meninger som en start på et demokratisk værdisæt.

 

Gåpåmod

 

0 – 2 års alderen

Giver den enkelte barn gåpåmod i garderoben, hvor vi støtter barnet i at blive selvstændigt - ved ros. 
Et eksempel kunne være at blive boostet til at gå på line på træstammer. 

3 - 6 års alderen

Vi guider børnene og giver dem redskaber til at få erfaringer med at håndtere modgang og konflikter. Når de kommer og fortæller om en episode, taler vi i fællesskab om, hvad der foregik og beder børnene om selv at komme med forslag til, hvad de kan gøre. Vi hjælper dem, hvis de ikke kan finde en løsning.

Vi støtter børnene i at vælge til og fra blandt lege og aktiviteter ud fra deres interesse, lyst og mod - eller mangel på samme. Vi lærer dem, at det er ok at sige nej, og samtidig er vi opmærksomme på vigtigheden af, at børnene også er en del af børnefællesskaberne.

 

Deltagelseskompetence

 

0 - 2 års alderen

Vi skaber læringsmiljøer hvor børnene har mulighed for at øve sig i deltagelseskompetence ved at balancere mellem iagttagende og mere initiativtagende positioner i de forskellige aktiviteter og relationer, de indgår i.

Vi holder dagligt rundkreds/samling med børnene. Her introduceres gruppelege og andre aktiviteter, som fremmer og styrker barnets selvopfattelse, aktive deltagelse og generelle udvikling, her lærer de også at lytte til hinanden og vente på tur.

 

3 - 6 års alderen

Vi skaber læringsmiljøer hvor børnene har mulighed for at øve sig i deltagelses kompetence ved at balancere mellem iagttagende og mere initiativtagende positioner i de forskellige aktiviteter og relationer, de indgår i.

Vi holder dagligt rundkreds/samling med børnene. Her introduceres gruppelege og andre aktiviteter, som fremmer og styrker barnets selvopfattelse, aktive deltagelse og generelle udvikling, her lærer de at lytte til hinanden, vente på tur og oplever demokratiske processer.

Pædagogiske mål

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøgere naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

 

Pejlemærker i Skovkanten

 

Natur

 

0 – 2 års alderen

Vi bruger naturen aktivt på alle årstider - hver dag både på legepladsen og på ture ud af huset til skov og å. Her oplever og sanser vi de ting, der er i naturen: regn, sol og blæst – og myrer, regnorme m.m.

Vi sætter ord på det vi ser og oplever, så det skaber erfaringer og forståelse hos børnene.

 

3 – 6 års alderen

Vi bruger naturen aktivt på alle årstider - hver dag både på legepladsen og på ture ud af huset til skov og å. Børnene oplever årets gang med tilhørende aktiviteter: islygter og tur på kælkebakken, fuglehuse med fugleunger, haletudser bliver til små frøer, vandlege, bærplukning og marmelade og fisketure og hulebyggeri.

Vi lærer børnene at behandle naturen med respekt. Vi tager på skraldeture, hvor vi samler op og gør rent i naturen, og vi sorterer affald i børnehaven og fortæller børnene hvorfor, det er så vigtigt.

 

Udeliv

 

0 – 2 års alderen

Vi arbejder bevidst for, at børnene bliver glade for - og nyder at være ude hver dag. Vores store udeareal giver mange udfoldelsesmuligheder: kravle, klatre, rutsje, gynge, grave – i det hele taget lege og få mange sanseoplevelser.

Vi tilrettelægger lege og aktiviteter, der er med til at gøre børnene aktive i naturen, for eksempel når vi leger i de tørre nedfaldne blade: kaster bladene op i luften, løber efter dem og ruller rundt i dem.

 

3 – 6 års alderen

Vores store og afvekslende udeareal – både om huset men også i nærområdet - er et spændende læringsrum for aktivitet og vilde og eventyrlige lege. Her leges i Troldeskoven, klatres i de høje træer og leges fangeleg på skrænterne.
Vi bygger insekthoteller og sætter fuglekasser op på legepladsen.

Bålpladsen er et fantastisk læringsrum, hvor børnene bygger bål, tænder ild med fyrsvampe og tændstål, de vedligeholder bålet og sidder måske på træstubbene og synger og hyggesnakker med vennerne.

 

Science

 

0 – 2 års alderen

Science vægter en undersøgende tilgang til naturen. Det kan for eksempel  være når vi ser en myretue, når vi tæller edderkoppens ben , når vi ser i lupdåser eller når vi ser haletudser blive til frøer. 

 

3 – 6 års alderen

Science er også årsag - virkning - sammenhænge, som når børnene ikke kan forstå, hvorfor blomsterne skal vandes, og vi derfor laver forsøg med blomster der får vand og andre der ikke gør. Når vi efterfølgende sammen undres over, hvordan blomsterne drikker og så giver dem farvet vand og ser, hvordan blomsten begynder at skifte farve og prøver at finde ud af, hvad det er der sker.

Vi tilrettelægger læringsmiljøer hvor børnene kan eksperimentere for eksempel med vand: Kan vand løbe opad? – vi skaffer en masse nedløbsrør, tagrender, vandslanger, tønder, spande o. lign. og laver et stort vandland på skrænten. Her eksperimenterer børnene og afprøver deres ideer og får derigennem ny erfaring og viden.

Pædagogiske mål

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

 

Pejlemærker i Skovkanten

 

Kulturelt indtryk og udtryk

 

0 – 2 års alderen

Vi fejrer flere af de danske kulturtraditioner og højtider, som påske, fastelavn, Luciaoptog og jul - ligesom institutionen har sine egne traditioner som for eksempel: lejr og sommerfest .
Derudover får vi af og til besøg af en optrædende kunstner, som Tino Tusindben eller Pippi Langstrømpe.

Børnene lærer mimik og fagter i sange og sanglege, ligesom de leger med udklædningstøj og spiller små roller for hinanden.

 

3 – 6 års alderen

Vi fejrer flere af de danske kulturtraditioner og højtider som : påske, fastelavn, Luciaoptog og jul - ligesom institutionen har sine egne traditioner som: lejr og sommerfest. De ældste børn får en forklaring på baggrunden for traditionen.
Derudover får vi af og til besøg af en optrædende kunstner som eksempel Tino Tusindben, Pippi Langstrømpe, og vi er til skolekomedie på skolen.
Derudover får børnene gennem fortællinger kendskab til vores folkeeventyr og sagn.

Læringsmiljøet giver også mulighed for børnenes egen skabende praksis, når vi  spiller skuespillet ”De tre små grise” for hinanden eller optræder med sang, rytmer og udklædning for forældrene til sommerfesten.

 

Kultur og fællesskab

 

0 – 2 års alderen

Læringsmiljøet giver børnene mulighed for at undersøge og eksperimentere med forskellige værkstedsmaterialer og udtryksformer

 

3 – 6 års alderen

Læringsmiljøet giver børnene mulighed for at undersøge og eksperimentere med forskellige materialer og udtryksformer. De voksne er til rådighed på værkstedet med forskellige materialer, som børnene får mulighed for at benytte og eksperimentere med. Herigennem får de mulighed for at bruge fantasien og kreativiteten, når de laver ”Kunst og Skulpturer” ud af værdiløst materiale.

Vi har børn fra forskellige lande på grupperne. Vi arbejder bevidst med at børnene får en grundlæggende forståelse for deres kulturelle baggrunde og udvikler respekt for andres kulturer gennem dialog, bøger og hvad børnenes interesse måtte udspringe af.

Pædagogiske mål

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

 

Pejlemærker i Skovkanten

 

Deltagelse og medindflydelse

 

0 - 2 års alderen

Det pædagogiske læringsmiljø understøtter alle børnenes deltagelse i sociale børnefællesskaber. Da børn har forskellige forudsætninger for deltagelse, betyder det, at personalet løbende veksler mellem at gå foran, ved siden af og bagved børnene med henblik på at støtte børnenes deltagelse.

Vi skaber læringsmiljøer der opfordrer til medindflydelse og styrker relationsdannelse og deltagelse i legefællesskaber, ligesom vi tilrettelægger aktiviteter ud fra rutiner der opfordrer til børnenes deltagelse, f.eks. ved spisning.

 

3 – 6 års alderen

Det pædagogiske læringsmiljø understøtter alle børnenes aktive deltagelse i sociale børnefællesskaber. Da børn har forskellige forudsætninger for deltagelse, betyder det, at personalet løbende veksler mellem at gå foran, ved siden af og bagved børnene med henblik på at støtte børnenes deltagelse.

Vi skaber læringsmiljøer der opfordrer til medindflydelse og styrker relationsdannelse og deltagelse i legefællesskaber, ligesom vi tilrettelægger aktiviteter ud fra rutiner der opfordrer til børnenes deltagelse.

 

Empati

 

0 - 2 års alderen

Relationer mellem det pædagogiske personale og børnene bygger på ligeværd, forståelse og indlevelse.

Gennem positive forventninger til alle børn oplever de, at alle hører til og er en del af fællesskabet på tværs af køn, kultur, social baggrund og individuelle interesser.

Vi tager udgangspunkt i at lære barnet både at kende – og udtrykke egne følelser med ord og kropssprog, så de danner fundamentet til senere at kunne sætte sig ind i andres følelser og handle hensigtsmæssigt derpå og derved kunne opbygge positive relationer og få adgang til børnefællesskaber.

 

3 - 6 års alderen

Relationer mellem det pædagogiske personale og børnene bygger på ligeværd, forståelse og indlevelse.

Gennem positive forventninger til alle børn oplever de, at alle hører til og er en del af fællesskabet på tværs af køn, kultur, social baggrund og individuelle interesser.

Vi tager udgangspunkt i at lære barnet både at kende – og udtrykke egne følelser med ord og kropssprog, så de får fundamentet til at kunne sætte sig ind i andres følelser og handle hensigtsmæssigt derpå og derved kunne opbygge positive relationer og få adgang til børnefællesskaber og derigennem få gode venner og også selv få betydning som en god kammerat for de andre børn.

 

Legens betydning for social læring

 

0 – 2 års alderen

Børns sociale læring og udvikling fremmes via legen. Derfor vægter vi læringsmiljøer der understøtter børnenes lyst til at lege, udforske og eksperimentere. Det betyder, at vi gennem børnenes leg ser, hvad der interesserer dem og derudfra danner andre og nye læringsmiljøer, der kan inspirere og videreudvikle legen.

I tilrettelæggelsen af læringsmiljøet og rammer for leg indtænker vi såvel det fysiske miljø – både inde og ude, indretningen, legetøjet og atmosfæren.

3 - 6 års alderen

Børns sociale læring og udvikling fremmes via legen. Det er gennem legen børnene lærer, at forhandle og indgå kompromisser. Derfor vægter vi læringsmiljøer der understøtter børnenes lyst til at lege, udforske og eksperimentere. Det betyder, at vi gennem børnenes leg ser, hvad der interesserer dem og derudfra danner andre og nye læringsmiljøer, der kan inspirere og videreudvikle legen.

I tilrettelæggelsen af læringsmiljøet og rammer for leg indtænker vi såvel det fysiske miljø – både inde og ude, indretningen, legetøjet og atmosfæren.

Pædagogiske mål

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

 

Pejlemærker i Skovkanten

 

Interaktioner

 

0 – 2 års alderen

Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i at sprog læres som en naturlig forlængelse af den udveksling, der foregår som blikretning, pludren og gestik, og at det fra personalets side kræver nærvær, øjenkontakt og fælles opmærksomhed.

Læringsmiljøet giver adgang til bøger og højtlæsning, dialog, sang og sanglege, rim og remser, ligesom børnene gennem lege støttes i sprogforståelse og opbygning af ordforråd ved hjælp af indlevende voksne.

 

3 - 6 års alderen

Læringsmiljøet giver adgang til bøger og højtlæsning, dialog, sang og sanglege, rim og remser, ligesom børnene gennem lege støttes i sprogforståelse og opbygning af ordforråd ved hjælp af indlevende voksne.

Vi arbejder med ”Fri for mobberi” for at lære børnene at kommunikere både gennem ord og kropssprog, ligesom vi opfordrer og guider børnene til at løse uoverensstemmelser verbalt.

 

Sproglige rollemodeller

 

0 - 2 års alderen

Læringsmiljøet er kendetegnet ved en viden om, at børns sprog udvikles i dialoger med sproglige rollemodeller ved at lytte, fortælle, stille spørgsmål til omgivelserne og lege med sproget.

3 – 6 års alderen

Læringsmiljøet er kendetegnet ved en viden om, at børns sprog udvikles i dialoger med sproglige rollemodeller ved at lytte, fortælle, stille spørgsmål til omgivelserne og lege med sproget.

Vi hjælper børnene med at indgå i dialoger, både når vi holder samling i det store fællesskab, og når vi opdeler i mindre grupper, så der bliver mere taletid og øvetid til det enkelte barn.

 

Fællesskaber

 

0 - 2 års alderen

Legen er en vigtig øvebane for barnets verbale – og nonverbale kommunikation, ordforråd og sætningsdannelse. Derfor anvender vi børnenes legeindhold som pejlemærke for deres interesser. Det bliver så udgangspunkt for små temaer og emner som.. Totte og Lotte, madlavning og borddækning med mere. -  Alle emner, der optager børnene, kan give mening ift. sproglige læringsmuligheder.

 

3 - 6 års alderen

Legen er en vigtig øvebane for barnets verbale – og nonverbale kommunikation, ordforråd og sætningsdannelse. Derfor anvender vi børnenes legeindhold som pejlemærke for deres interesser. Det bliver så udgangspunkt for små temaer og emner som for eksempel: vulkaner, dinoer, Gurli Gris -  Alle emner, der optager børnene, kan give mening ift. sproglige læringsmuligheder.

Børnene introduceres til bogstaver, tal, symbol og begreber, når det giver mening. Vi taler om ugedag, dato og årstid og årstal, - ligesom vi ved højtlæsning taler med børnene om, hvad der egentlig sker i bøgerne, så de får mulighed for at genfortælle og selv bruge deres ordforråd og øve sætningsdannelse.

Pædagogiske mål

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelser.

 

Pejlemærker i Skovkanten

 

Krop

 

0 – 2 års alderen

Det pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes bevægelsesglæde, så de herved støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – både gennem ro og bevægelse. Børnene udfordres motorisk ved for eksempel: at gynge, afprøve balance, køre på scooter og løbecykel.

Vi støtter børnenes bevidsthed om egen krop ved at afprøve kroppens muligheder og begrænsninger og støtte op om deres interesse for af-og påklædning, håndhygiejne og toiletbesøg.

 

3 – 6 års alderen

Det pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes bevægelsesglæde, så de herved støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – både gennem ro og bevægelse. Børnehavebørnene udfolder sig
Eksempler: Når vi er i hallen og leger ”Alle mine kyllinger kom hjem”, eller vi leger med den store faldskærm.

Børnene lærer at vaske hænder, tørre næsen, klare toiletbesøg selv og generelt blive selvhjulpne.

 

Sanser

 

0 – 2 års alderen

Sanser er børns adgang til verden og fundamentet for at opfatte og begribe verden. Læringsmiljøerne skal skabe rum for børnenes erfaringer med kropslige fornemmelser og følelser, det sker for eksempel når børnene kan se og dufte maden blive lavet i køkkenet – glæde sig til at skulle spise maden og derefter lære at mærke efter både sult og mæthedsfornemmelsen.

Når sovebørnene puttes får børnene erfaringer med den rolige kontakt til kroppen, hvorved barnet udvikler tryghed og oplever ro ved at hvile.

 

3 – 6 års alderen

Sanser er børns adgang til verden og fundamentet for at opfatte og begribe verden. Læringsmiljøerne skal skabe rum for børnenes erfaringer med kropslige fornemmelser og følelser, det sker  for eksempel. når børnene kan se og dufte maden blive lavet i køkkenet – glæde sig til at skulle spise maden og derefter lære at mærke efter både sult og mæthedsfornemmelsen.

 

Bevægelse

 

0 – 2 års alderen

Bevægelse handler om børns aktive udforskning af verden og kroppens muligheder såvel alene som sammen med andre børn og et aktivt pædagogisk personale. Det sker for eksempel når børnene kører med musebussen i skoven og balancerer i en lang række på et væltet træ.
Eksempelvis når man går på ujævnt terræn i skoven eller går op og ned af bakkerne.

 

3 – 6 års alderen

Bevægelse handler om børns aktive udforskning af verden og kroppens muligheder såvel alene som sammen med andre børn og et aktivt pædagogisk personale. Det sker for eksempel når vi går i skoven og børnene klatrer højt op i træerne.

Det sker også når der er stor sanselig tumleleg på gulvtæppet på stuen, og alle børnene smider sig ovenpå hinanden. Her får børnene erfaringer med at aflæse de andre børns udtryk og handle derefter, hvis et barn udtrykker ubehag eller angst.

Loven siger

Dét at være barn har en værdi i sig selv. Danske dagtilbud tager udgangspunkt i et børnesyn, hvor børn ikke alene skal forberedes på at blive voksne, men skal have et godt børneliv, hvor der er tid og ro til at være barn. Børn opfattes som kompetente og som aktive medskabere af egen læring og udvikling inden for rammer, som det pædagogiske personale er ansvarlige for. Børn skal opleve at have en demokratisk stemme, og deres bidrag er vigtige elementer i det pædagogiske arbejde. De skal udfordres, støttes og udvikle sig i gennem legen og børneinitierede aktiviteter og i det enkelte barns tempo.

 

I Skovkanten betyder det blandt andet at

Barnet skal opleve tryghed og føle sig set, hørt og forstået, så det får optimale vilkår for at udvikle sig, trives og lære, - både individuelt og sammen med andre børn.
Det betyder også, at børn har ret til at være forskellige og udvikle sig i forskelligt tempo og være medskabere af egen udvikling og læring.

Samtidig er vi af den opfattelse, at institutionen skal danne rammen om det gode børneliv, der også er præget af nysgerrighed, virkelyst, bevægelse, sjov, grin, humor og impulsive indslag og handlinger.

Vi vil udfordre, guide og støtte børnene i alle dagligdagens gøremål, aktiviteter og lege.
Vi vil skabe rammerne for et pædagogisk læringsmiljø der muliggør, at børnene oplever trivsel, læring, udvikling og anerkendende relationer.

Vi tilrettelægger rutiner, dagsrytme, aktiviteter og forløb, hvor vi både integrerer voksenstyrede tiltag og samtidig lægger vægt på, at der også er tid og plads til barnets egen stemme, initiativ og engagement, eksempel når børnene til samling også gerne vil lege gættelegen eller se på en bænkebider gennem mikroskop og vi finder flere oplysninger på skærmen.

Vi understøtter børnenes egne spontane initiativer og lege ved. Eksempel: at hjælpe dem med at rammesætte legen, så den fastholdes og videreudvikles, det kan eksempel være ved at tilbyde dem savene, fangstnet, lup eller tæpper, hvis det hvis det giver mening til legen.

lytter til børnenes ønsker omkring hvad de gerne vil lave, eller hvor de gerne vil hen, når vi skal på tur, - enten det er i skoven og nærområdet, eller det er en tur med turbussen.

Loven siger

Børn skal høres og tages alvorligt. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelse på udformningen af dagligdagen og aktiviteterne. Med dannelse menes en dybere form for læring, hvor barnet forankrer værdier og viden i egen personlighed, så det kan orientere sig i verden som et hensynsfuldt, kritisk og demokratisk menneske. Personalet er ansvarlig for at invitere børn til at være aktivt deltagende i demokratiske sammenhænge i trygge pædagogiske læringsmiljøer, hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

 

I Skovkanten betyder det blandt andet at

Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
Ved Dannelse forstår vi, at børnene gennem aktiv og selvvagt deltagelse bliver livsduelige personer, der mestrer at begå sig -og leve i den kultur og den tid, de lever i.
Dannelse handler både om barnet selv og barnets relation til sin omverden
Det vil sige, at de har kendskab til vores kultur og kulturelle værdier, de danske traditioner, demokratiet og de sociale spilleregler, så de aktivt kan deltage i de forskellige forpligtende fællesskaber i samfundet. Vi vægter at barnet lærer at tage medansvar og udvikler evne til at samarbejde.

Børneperspektiv

Børn har selv en mening om – og et perspektiv på, hvad det gode børneliv er, og hvad der giver mening for dem. Derfor skal børnene inddrages og spørges. Vi kan kun forbedre vores pædagogiske praksis, hvis vi også spørger om børnenes meninger, når vi planlægger og evaluerer. Man kunne for eksempel spørge:  Hvad var det bedste ved aktiviteten – var der noget der ikke var så godt? – hvad kunne I tænke Jer mere af næste gang?

Ved at inddrage børnenes ideer får de indflydelse på eget og fælles liv. Det giver mening, motivation og engagement i forhold til deltagelse, udvikling og læring.
Barndommen har værdi i sig selv, og det pædagogiske læringsmiljø skal, så vidt muligt, tage et børneperspektiv i både hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter og voksenplanlagte forløb.

Vi arbejder med Bamseven og understøtter derigennem forankring af værdier som hensyn, respekt, ordentlighed og hjælpsomhed

Når vi spiser frokost, lægger vi vægt på en hensynsfuld og hjælpsom tone og samtidig øver vi i at sidde pænt ved bordet, og hvad der i øvrigt ligger i god bordskik.

Vi er bevidste om, at vi er rollemodeller. Børn imiterer ubevidst sprog og handlinger fra alle personer de omgås. De lærer af den gode tone og respekt mellem voksne/voksne – voksen/barn og barn/barn. De efterligner handlinger fra Eksempel: måltidsafviklinger og konfliktløsninger.

Vi lægger vægt på børnenes aktive deltagelse i de pædagogiske læringsmiljøer for at sikre et optimalt udviklings- og læringforløb, hvor børnene også får kendskab til - og erfaringer med demokratiske sammenhænge. Man kan spørge:  Hvor skal vi gå hen i dag? –hvem vil helst til tovene – hvem vil helst på skolens legeplads – flertallet bestemmer.

Et tema vi kunne have, kunne være omkring miljøbevidsthed og naturbeskyttelse som ”Skraldehelte”, hvor børnene samler skrald i skoven og får en fornemmelse af, at de har været aktive og gjort en forskel, for nu er der rent, hvor de har været og samle op. Derefter udstiller vi al skraldet og sætter dermed fokus på problematikken og give børnene mulighed for at tale med forældrene om det.

Der er et økonomisk råderum for børnene stuevis: hvad skal pengene bruges til - hvordan finder vi ud af det? Vi giver børnene indsigt i – og erfaring gennem en demokratisk proces.

Loven siger

Børns læring i dagtilbud skal forstås bredt, hvilket afspejles i de seks læreplanstemaer. Arbejdet med læring i dagtilbud handler om at understøtte børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling. Det indebærer blandt andet, at stimulere børnenes nysgerrighed, gåpåmod, selvværd, sprog og motorik, hvilket kan ske gennem leg, relationer og udforskning.

Læring understøttes, når man følger børnenes underen, nysgerrighed og spontane interesse. Børns leg finder sted i både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter, leg og rutinesituationer, og et stærkt pædagogisk læringsmiljø har derfor fokus på kvaliteten i alle typer situationer gennem hele dagen.

 

I Skovkanten betyder det blandt andet

• At vi er klar over - og understøtter at læringsmiljøet i institutionen findes i alle aktiviteter – og hen over hele dagen.

Læring er baseret på barnets medbestemmelse og aktive deltagelse, der er forudsætningen for – og muliggør en mangfoldighed af egne erfaringer som grundlaget for læring.

• At alle tiltag og aktiviteter, så vidt muligt, skal være baseret på en legende og eksperimenterende tilgang, for at læringens indhold giver mening for børnene, fordi det skaber interesse og lyst til at være med og dermed lære, eksempelvis at følge børnenes nysgerrighed, når myrerne om efteråret går langs panelerne ved gulvet i vuggestuen.
• At vores læringsmål skal tage udgangspunkt i processer på tværs alle læringsmiljøer snarere end at have fokus på et produkt.
• At vi har fokus på de børn, der er i udsatte positioner og ikke af sig selv indgår i lege og aktiviteter. Vi guider og hjælper dem, så de også får mange og forskelligartede erfaringer med at deltage i flere børnefællesskaber og dermed føler sig inkluderede.
• At læring er tæt knyttet til dannelse, leg og fællesskaber, for det hele hænger sammen og er hinandens forudsætning.
• At vi sikrer en organisering af pædagogiske læringsmiljøer der giver deltagelsesmuligheder til alle og dermed samspil med andre børn og også de voksne. Det er medvirkende til høj kvalitet i det pædagogiske arbejde.
• At vi bruger børnenes lege som pejlemærker i forhold til hvad der optager dem, som baggrund for hvad der er oplagt at arbejde videre med i planlagte læringsforløb, det kunne være: vulkaner, samlekort, regnorme og mudder.
• At udover læring i de planlagte aktiviteter, så ved vi, at der også finder læring sted, når vi griber nuèt og tager en voksdug med ud under halvtaget og bygger med Duplo, når vi beslutter at lave bål, og de interesserede hjælper til, og når der sidder fem børn på fugleredegyngen og rimer, synger, griner og hygger.
• At der sker læring i såvel voksentilrettelagte aktiviteter, børnenes egen frie leg samt de faste rutiner, som vores dagligdag indeholder: afvikling af frokost, af-og påklædning i garderoben, måden vi tager på tur på, måden de små pusles og skiftes på, måden vi hjælper hinanden med at rydde op på.

Rutiner kan understøtte børns selvstændighed og medvirke til at gøre dem selvhjulpne og handlekraftige. Her bidrager børnene med det de formår og får anerkendelse for det.

Foruden alt det vi kan planlægge er der også læring i det upåagtede: det der bare sker af sig selv uden vi tænker nærmere over det: måden vi samarbejder på, taler sammen på – vores væremåde – selve kulturen som skal være anerkendende og inkluderende.

• At vi fremmer et trygt læringsmiljø, hvor børnene er aktive, tør fejle, og slippe fantasien løs, det sker blandt andet,  når vi leger ”Hvad er det?” – og skal gætte en ting, vi ikke kender, - når vi lader børnene eksperimentere og afprøve deres tanker og teorier
  Eksempel: lade en blomst drikke vand med kronbladene eller lave forsøg med, hvor koldt det skal være, for at vandet fryser til is – uden at vi giver dem svaret på forhånd. Til gengæld hjælper vi efterfølgende med at konkludere på det, der skete.

Loven siger

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

 

I Skovkanten betyder det

• At vi personalegruppen arbejder aktivt med at etablere et fælles fagligt blik på praksis, det gælder både i vuggestuen og i børnehaven.
• Vi medtænker den aktuelle børnegruppes behov, ideer og perspektiver i organiseringen af læringsmiljøet.
• Vi støtter børnene i at indgå i både nye og kendte sammenhænge med andre børn, ligesom det har stor betydning for barnets kommunikative og sproglige udvikling, at vi er bevidste om at indgå i længere dialoger med børnene og stille åbne spørgsmål og i det hele taget sætte ord på alt det, der sker hele tiden.
• Læring kan finde sted, når aktiviteten giver mening for børnene, og de selv er aktive og har medindflydelse på det der sker. Det er grundlæggende for alt det, der sker hele dagen igennem.

Pædagogiske læringsmiljøer hen over hele dagen

Vi har blik for, hvordan den pædagogiske praksis kan rammesættes, organiseres og tilrettelægges, så børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig gennem deltagelse i forskellige læringsmiljøer hen over hele dagen, og hvor børnenes trivsel og læring samtidig er i fokus.

Et pædagogisk læringsmiljø er et sted eller en situation, hvor der foregår læring, og det kan være rigtig mange steder:

I garderoben hvor børnene støttes i selvhjulpenhed, når de opfordres til at øve sig i at tage flyverdragt og vanter på

Ved frokostbordet hvor børnene lærer at tage hensyn og tale pænt – også lytte til de andre børn, sende vandkanden videre til naboen og tørre op igen, hvis noget spildes eller falder på gulvet

Ved legehusene og scenen hvor børnene lærer at lege med hinanden. De finder deres pladser og roller ved dialog og samtale – de går ud og ind af rollerne og skifter perspektiver. De skal deles om tingene og måske også øve sig i at løse små konflikter, hvis de bliver uenige. Her får de gode og nyttige erfaringer med, hvad deres handlinger gør ved kammeraterne, og måske skal de lære at justere på deres handlemåder for stadig at være en attraktiv legekammerat

Når vi har projekt og tema bliver børnene præsenteret for nye emner og ny viden på mange forskellige måder gennem de valgte aktiviteter, og her byder børnene aktivt ind med deres egen viden og erfaringer og får dem prøvet af og udvidet i fællesskab med de andre børn.

Det kan være når vi tager Lego med ud til bordene under halvtaget og sidder og bygger og taler om, hvad det er vi laver: dialog/samtale, finde de rigtig klodser, hvilken facon og farve har de?, samarbejde om at bygge en fælles ting – hvad kan de blive enige om?

Ved gyngerne bliver der grinet, hygget og dannet venskaber, og der bliver rimet, sunget og fjollet.

 

Inddragelse af børnenes perspektiver

For at inddrage børnenes perspektiver er vi opmærksomme på børnenes egne udsagn, deres glæde, interesse og nysgerrighed – for at kunne gribe ”nuèt”, - ligesom vi forsøger at sætte os i børnenes sted ift. til at forstå, hvad der optager dem og tage udgangspunkt i det. Når vi kæder det sammen med almene teorier om børns trivsel, udvikling og behov, har vi et godt fundament for at etablere læringsfællesskaber der giver mening for børnene.

 

Eksempler fra Skovkanten

Når vi prioriterer at der er god tid til leg, og vi som oftest både tilbyder deltagelse i en eller flere aktiviteter, men at der også er mulig for at lege, for de børn, der helst vil det

Når vi anerkender - og indgår i børnenes lege og deltager i det samspil, børnene er optagede af at finde deres plads i. Børn med svage legeevner kan drage nytte af, at personalet deltager og understøtter legen, det kan give den tryghed som måske gør, at barnet tør være med og komme med en god ide og i det hele taget øve sig i at indgå i børnefællesskabet

Når vi formår at gribe ”nuèt” og gå med på børnenes ideer, og fjollerier. Det kan være at gå på jagt efter trolde i troldeskoven eller gå med på en stemning af tumult, moslerier, drillerier og røverhistorier

Til samling, taler med børnene om, hvad der er gode og dårlig lege. Det giver os en indsigt i børnenes perspektiv, som vi så han handle ud fra.

Loven siger

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

 

I Skovkanten betyder det blandt andet at

Vi lægger vægt på et samarbejde præget af åbenhed og en anerkendelse af, at der kan være forskellige perspektiver på en problemstilling alt efter, om man er forældre eller personale. Personalet vil altid henvende sig til forældrene ved mistanke om manglende læring, mistrivsel eller andre udfordringer, som barnet måtte få.
Et konstruktivt og tillidsfuldt forældresamarbejde er utrolig vigtigt og har en høj prioritet hos os, det skal ses med baggrund i, at vi har brug for hinandens viden for at kunne varetage vores opgaver i forhold til barnet. Det er et samarbejde, hvor både institution og forældre har et ansvar.

 

Det generelle forældresamarbejde består af

En løbende dialog om hvordan personale og forældre i fællesskab bedst understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. En åben kontakt om stort og småt der skal imødegå misforståelser og forsøge at fange dem i opløbet, når de kommer.

På bestyrelsesmøderne er et fast punkt: ”Forældreoplevelser”, og her kan alt tages op og diskuteres. Der er også på hvert møde en orientering om, hvad de enkelte stuer arbejder med på dette tidspunkt.

Personalet kan vejlede forældre i, hvordan de kan bidrage positivt til barnets læring og udvikling.

Kommunikation om det pædagogiske arbejde i form af billeder og beskeder på Daycare, beskeder og opslag på tavlerne i gangen i vuggestuen og i børnehaven, nyhedsbreve som blandt andet beskriver kommende aktiviteters og projekters mål og indhold.

Forældre tilbydes en forældresamtale 1 gang årligt med udgangspunkt i ”Hjernen og Hjertet”. Det er et koncept hvor både forældre og personale forbereder sig og derefter i fællesskab har en dialog om barnets trivsel, læring og udvikling og eventuelt udarbejdelse af fælles fremtidige handleplaner med opfølgning.

Sommerfest for hele familien i juni måned med forskellige aktiviteter til børnene. Der er som regel et tema, som vi har beskæftiget os med, men det kan også være underholdning udefra. Vi slutter af med at tænde op i grillen og spise aftensmad sammen.

Forældrekaffe 2 gange om året efter de store projektforløb, hvor børnene viser og fortæller om alt det, de har lært i forløbet.
Her er også en god mulighed for fælles samvær på tværs af stuerne, ligesom det er en god mulighed for, at nye forældre kan møde de andre forældre.
Forældrekaffe er for hele familien og lægges på forældrevenlige tidspunkter, så hele familien kan deltage uden at det forstyrrer spise – og sengetider.

Bedsteforældredag i november, hvor vi i fællesskab laver de første juleforberedelser: juledekorationer, bager småkager, klipper julepynt og hygger sammen.

 

Det individuelle forældresamarbejde kan bestå af

Et differentieret tilbud baseret på den enkelte families ønsker og behov – herunder eventuelt ekstra forældresamtaler.

I specielle situationer hvor det giver mening.
Eksempel: hvis aflevering af et barn har været svært, sender vi en sms besked og et foto til forældrene, når barnet er godt i gang med leg. Det giver forældrene en tryghed ift. at barnet har det godt.

Tæt kontakt og dialog med de familier der kommer i kontakt med nogle af vores eksterne samarbejdspartnere så som fysioterapeuter, talepædagoger og psykologer.

Udarbejdelse af fælles handleplaner og fokuspunkter i de tilfælde, hvor det er konklusionen af en forældresamtale ud fra Hjernen og Hjertet. Begge parter samarbejder og forpligter sig på at arbejde ud fra handleplanen.

Loven siger

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

 

I Skovkanten betyder det blandt andet

At vi arbejder for at alle børn skal være inkluderet i forpligtende børnefællesskaber med respekt for deres forskellige forudsætninger og behov. Vi arbejder inkluderende og åbner verden for børnene, så de får de bedst mulige vilkår for trivsel, udvikling og læring.
Børn i udsatte positioner kan have mange forskellige typer af udfordringer, men fælles for dem er, at de i særlig grad har brug for at blive mødt med positive forventninger og opleve, at de er en betydningsfuld del af fællesskabet.

De skal udfordres og opleve mestring i både børne – og vokseninitierede lege og aktiviteter. Dette er forudsætningen for at være i trivsel og kunne lære.
Kvaliteten af samspillet mellem barnet og det pædagogiske personale har særlig stor betydning for børn i udsatte positioner.
Vores udgangspunkt er, at alle børn har en positiv hensigt bag enhver handling. Vi vil prøve at forstå, hvad barnets hensigt er og hjælpe det videre derfra ved at se på hele situationen og konteksten.

Nogle gange kan det være en fordel at give et udsat barn plads og rum til at være i mindre grupper, hvor den voksne i højere grad kan guide og hjælpe målrettet.

• Vi tilrettelægger aktiviteter ud fra deres interesser, så de har en vis tryghed i selve aktiviteten, det kan så frigive overskud til at deltage i relationsdannelse og legeudvikling.
• Vi arbejder bevidst med ”Fri for Mobberi” og Bamseven, både generelt og specifikt.
• Vi arbejder med at fremhæve og italesætte barnets stærke sider – både i forhold til barnet selv men også overfor kammeraterne, så det kan styrke barnets selvværd.
• Vi sikrer os, at vi har blik for alle børns trivsel ved at gennemgå børnene på stue – og personalemøder (relationscirklen) og evt. få sparring fra kollegerne til at kunne hjælpe.
• Vi inddrager og samarbejder aktivt med barnets forældre i de tilfælde, hvor vi vurderer, at et barn er i en udsat position eller i øvrigt ikke trives.
• Vi samarbejder med eksterne instanser som TCBU (konsultative møder) , sundhedspleje, tale-hørepædagoger og andre relevante samarbejdspartnere.

Loven siger

 

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogiske læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

 

I Skovkanten betyder det blandt andet

At vi i samarbejdet med Firehøjeskolen, afd. Ny Nørup, tager udgangspunkt i vores samarbejdsaftale. ( bilag 1 ). Samarbejdsaftalen er udformet som et årshjul med tidspunkter, aktiviteter og ansvarlig, og den evalueres og justeres hvert år. Det samarbejde fungerer fint.
De ældste børn ”Rævene” deles op i to grupper enten i august eller september, eller lige efter nytår. Så bliver de Røde Ræve/skolegruppen. Alt efter gruppens størrelse varierer opdelingen hen over dagen, som udgangspunkt er det ved formiddagsmad, samling og eventuelt planlagte aktiviteter og til frokost.

Det indebærer, at det pædagogiske læringsmiljø, for de ældste børn, får fokus på at understøtte at børnene tør møde nye udfordringer, fordybe sig, være vedholdende, kunne indgå i et børnefællesskab og tage initiativ til at indgå i relationer. Samtidig skal børnene også have mulighed for at udvikle nysgerrighed overfor bogstaver, tal, mønstre eller former.

Vi tilrettelægger flere gange om året temaer og projekter på forskellige niveauer, så børnene udfordres og understøttes i at lære og får mod på nye oplevelser.
Hos de røde ræve tilrettelægges et læringsmiljø, der arbejder med børnenes trivsel og skaber sammenhæng til børnehaveklassen og understøtter en god skolestart.

Børnehaveklaselederen deltager i projektafslutninger, hvor vi inviterer til forældrekaffe. Her møder hun både kommende skolebørn og deres forældre, ligesom hun ser og oplever, hvad børnene har arbejdet med, og samtidig lærer børnene hende at kende.

Vi holder 3-parts samtaler ud fra Hjernen og Hjertet sammen med børnehaveklasselederen og forældrene, så der er en fælles forståelse for barnets forudsætninger for skolestart.

Vi besøger ofte skolen og SFOèn og hallen hen over hele året, så børnene kender omgivelserne og lærerne og dermed oplever tryghed i overgangen.

De røde ræve kommer på en 3-dages lejr i maj måned. Her møder de nye udfordringer og får gode, og sjove fælles oplevelser. Det styrker både børnefællesskabet og de relationer, de skal bygge videre på, når de sammen starter i skole.

Loven siger

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan,
hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.

I Skovkanten betyder det blandt andet

Man kan tale om, at vi i Skovkanten har det meget nære lokalsamfund som er Ny Nørup – en ganske lille by – og et andet lokalsamfund, der består af Vejle lidt længere væk.
Vi bruger begge steder som en del af vores pædagogiske læringsmiljøer:
I det helt nære lokalsamfund inddrager vi naturen lige omkring os, når vi besøger skovene og Engelsholm slot på vores ture ud af huset.

Vi samarbejder med de lokale foreninger, når det giver mening. Vi maler tønderne til byens fastelavnsfest og laver invitationen til byens sommerfest. Vi deltager i idrætsdage og sommerfest, når det kan lade sig gøre.
Børnene går med, når vi handler planter på planteskolen eller handler i brugsen eller på mejeriet. Vi går til gudstjenester i Nørup kirke.
Mange af vores børn går til gymnastik og tonsefræs sammen i fritiden, og det indgår i vores samtaleemner med børnene.
Når det giver mening deltager vi i Spotlight, som afholdes i Egtved.

Med Vejle som lokalsamfund har vi flere og andre muligheder. Når vi kan få det til at passe med åbningstider og bustider inddrager vi f.eks.
Økolariet og museerne
Spinderihallerne - deres skiftende udstillinger og indendørs legeplads
Biblioteket
Juletræsfesten

Der er en 3. mulighed når vi har turbussen, så besøger vi steder i nærområdet, hvor vi ellers ikke ville være kommet, da busserne ikke passer.

 

Eksempel

Giveegnens museum, Randbøldal vandmuseum og Koldinghus
Vejle kommunes madpakkehuse fordelt i de forskellige skove og Dyrehaven
Strandene ved Albuen og Tirsbæk

Loven siger

Leg har værdi i sig selv og er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen fremmer blandt andet: børns fantasi, fordybelse og nysgerrighed. Det pædagogiske personale skal sikre, at der er anerkendelse, rum og tid til legen. Nogle gange skal det pædagogiske personale støtte, guide og rammesætte legen for, at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for hele børnegruppen.

 

I Skovkanten betyder det blandt andet at

At leg er en rettighed for børnene, den får tid og plads, og den har en værdi i sig selv og behøver ikke nødvendigvis føre til noget. Børns leg er uden mål.
Vi vægter legen højt, fordi vi ved, at den er børnenes måde at være i verden på. Her bearbejder de deres erfaringer og oplevelser, de udforsker det nye, og det de endnu ikke forstår.

Det er i legen, børn forhandler roller og deltagelsesmuligheder og dermed udvikler deres sociale kompetencer. Det er her de får venner og øver sig i konflikter- samt i at gå ud og ind af fællesskaber. Leg og dannelse hører sammen. I legen må man af og til indordne sig og gå med på andres ideer og forslag. Samtidig kommer man selv med ideer og forslag og er på den måde også medskabende og medbestemmende.

Vi understøtter børnenes leg ved jævnligt at skabe nye læringsmiljøer. Når vi ser, at børnenes interesser og lege skifter udtryk, så rykker vi rundt eller ommøblerer for at skabe bedre forudsætninger for børnenes lege, ligesom vi indkøber relevant legetøj.

Vi hjælper med at udvikle legen på legens egne præmisser. Eksempelvis kan vi komme med nye ideer ved at spørge: ”hvad sker der, hvis I dykker dybere ned i sandet?” – eller vi kan indføre nye redskaber (spade, presenning, hente dinoer fra stuerne m.m. ) der kan hjælpe en leg videre, som ellers var ved at gå i opløsning.

Vi hjælper børnene til at være med i legen – noget, de selv er meget optagede af. Vi hjælper dem til at kende forskellige legestrategier. I stedet for at spørge: ” må jeg være med?” – kan de se, hvad legen går ud på og selv finde en rolle og tilbyde at være med på legens præmisser, de kan for eksempel spørge: skal jeg ikke være hende, der kommer og laver isvafler? – og kommer på den måde med et nyt og attraktivt input til legen.

Loven siger

Børn leger, lærer og dannes i børnefællesskaber, og deres relationer til hinanden er afgørende. Det pædagogiske personale skaber rammerne for, at alle børn med deres forskellige forudsætninger deltager og oplever sig som en del af børnefællesskaberne. Dagtilbuddet skal skabe rum for, at børn kan etablere venskaber og fællesskaber på tværs af alder, køn og kultur. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så der er en balance mellem initiativer fra det enkelte barn og hensyn til fællesskabet. Forældre har et medansvar for at skabe et velfungerende børnefællesskab.

 

I Skovkanten betyder det blandt andet at

At vi har stor fokus på, at alle børn får mulighed for aktiv deltagelse i flere børnefællesskaber i løbet af dagen. Børnene lærer med – og af hinanden, og derfor er det vigtigt, at alle børn føler sig inkluderet og aktivt er med i lege og aktiviteter. ( se også vores politik om Inklusion ).
Vi planlægger dagen, så der så vidt det er muligt, er flere forskellige grupper, børnene kan deltage i. Det giver dem mulighed for at vælge deltagelse efter interesse eller venner.

Pædagogisk handler det om at støtte børnenes relationer og adgangsbetingelserne til legen og fjerne hindringer, der modvirker deltagelse og dermed læring.
Hos os er der tale om aktiv deltagelse i børnefællesskaber, når barnet bidrager med noget, der er betydningsfyldt for både barnet selv og for det fællesskab, det gerne vil være en del af. Det er med til at barnet opnår anerkendelse i børnegruppen, som èn der er god at lege med, og derigennem danner barnet selvværd. Derfor skal læringsmiljøet hos os understøtte børns fællesskaber.

Konflikter

Deltagelsesbegrebet er komplekst, og det sociale samspil i fællesskaber kan være konfliktfyldt. Vi observerer samspillet mellem børnene og ser på børnenes positioner ift. deres eventuelle forskellige perspektiver. På den måde kan vi guide og hjælpe, når der er behov for det.

Vi er hele tiden opmærksomme på dilemmaet mellem” den enkelte” contra ”fællesskabet”. Det er vigtigt at alle børn får erfaringer med både at være ”i centrum” – men også klarer at være ”iblandt” og kunne finde sig til rette i begge positioner. Det skaber en vis robusthed.

At vi ved, at det har stor betydning for børnene at kunne komme til at lege med andre, det fortæller de selv.

Vi skaber tid og rum for at børnene kan etablere venskaber på tværs af alder og køn og kultur. Vi giver mulighed for at lege med venner på de andre stuer.

Vi deler af og til op i mindre grupper, det kan være: drenge/piger, i makkerpar af 2 eller 4 børn alt efter aktiviteten.

Vi forebygger aktivt udelukkelse og mobning. – Eksempel: gennem Bamseven og Fri for mobberi.

At personalet igennem løbende iagttagelser er klar over, hvilke børn der kan have svært ved at komme med i legene. I de tilfælde går vi ind og guider og hjælper børnene til deltagelse ved blandt andet vejledt deltagelse, brug af narrativer/sprog skaber virkelighed og ved at se på børnenes positionering i fællesskaberne og hjælpe det enkelte barn derfra.

Vi vil altid inddrage - og samarbejde med forældrene i de tilfælde, hvor vi finder det nødvendigt.