Institutionens politikker

Solpolitik

Solpolitikken skal sikre alle børn og medarbejdere bliver beskyttet mod den
skadelige ultraviolette stråling fra solen.

Vi vil følge vores solpolitik, når UV indexet er på 3 eller derover. Det er typisk
mellem kl. 12 og 15 fra april til september, når der er få eller ingen skyer på himlen.

 

Ved solbeskyttelse

• Vi søger skygge under træer eller overdækning på legepladsen mellem 12 og 15.
• Vi sætter lege og social samvær i gang på steder med skygge.
• Vi forventer at børnene er smurt med solcreme hjemmefra.
• I institutionen smøres børnene med solcreme efter frokost. Vi smører ind, hvor barnet ikke er dækket af tøj.

Institutionen bruger en solcreme med faktor 15 i børnehaven og en faktor 30 i vuggestuen der både beskytter mod UVA og UVB stråling. Solcremen er uden parabener, parfume, farvestoffer og er godkendt af Astma Allergi forbundet og svanemærket.

Hvis forældre ønsker at deres barns skal smøres med en solcreme med højre faktor medbringes dette selv.

Når børn er ude, anbefaler vi, at de har en hat på, der beskytter nakke, øre og hals.

Mobbepolitik

En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer.

Ved mobning er vi opmærksom på at der er forskellige roller f.eks. der er et mobbeoffer, en mobber og medløbere. Vi er opmærksomme på de enkelte børns roller og handler ud fra individuelle tiltag.

Mobning har alvorlige konsekvenser for de børn, det går ud over. Mobning kan bl.a. give psykiske, sociale og fysiske mén og koncentrations besvær. Børnenes energi bliver brugt på overlevelsesstrategier i stedet for udvikling og læring.

I Skovkanten arbejder vi dagligt på en kultur mod mobning ved at skabe et trygt, rummeligt og positivt miljø for både børn, forældre og personale.

Det gør vi ved at:

• Børnene anerkendes og respekteres som de personer de er.
• At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til børn og voksne.
• Skabe et miljø, hvor der er plads til alle og udskilning ikke accepteres.
• Støtte børnene i deres legerelationer.
• Arbejde med ”Fri for mobberi”-materialet.
• Forældre inddragelse.

Mad- og måltidspolitik
Vi serverer dagligt morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Formålet
Formålet med at lave en kostpolitik i børnehaven er at sikre at den mad der bliver tilberedt i børnehaven er sund og nærende. Formålet er også at beskrive rammerne for måltidet for at sikre at måltidet opleves positivt.

Målsætning

• At give børnene sunde varieret kostvaner og sikre at de får dækket deres ernæringsmæssige behov mens de er i børnehave og Vuggestue.
• At sikre at den mad der bliver tilberedt i børnehaven er sund og nærende.
• At begrænse sukker, fedt og unødvendige tilsætningsstoffer så meget som muligt for at forebygge fedme og fødevareallergi, Det er dog vores mål at det ikke må gå ud over kvaliteten og oplevelsen af det endelige måltid. Vi følger anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen til det fælles frokostmåltid i børnehaven og vuggestuer.

Rammerne for alle måltider skal være gode. Det vil sige, at måltiderne skal indtages i en afslappet og rar stemning, hvor der kan være lejlighed til at snakke med de andre børn og voksne rundt om bordet.

• Vi laver menuplaner ud fra årstidens frugt og grønt.
• Vi anser det for vigtigt, at gøre måltiderne til en æstetisk positiv oplevelse for børnene. Det fremmer deres lyst til at spise maden og også lysten til at smage ny mad.
• Vi lægger vægt på at børnene tillærer sig almindelig daglig hygiejne omkring madlavning og måltider.

Måltiderne:

Drikkelse
Børnene medbringer selv drikkedunk med vand som kan nydes til maden.

Morgenmad
Til morgenmad tilbydes havregryn og cornflakes med mælk, dette sødes med kokos, rosiner eller ligende. Mælken skal være af en fedtfattig type. Morgenmaden er beregnet til de børn som ikke har spist hjemmefra den serveres mellem klokken 6.30 og 7.30.

Formiddagsmad
Til formiddagsmad sidder børnene på stuerne og spiser. Der serveres grovbrød eller knækbrød med minarine, smøreost eller hjemmelavet frugt pålæg. Dertil er der frugt eller grønsager udskåret i mundrette bidder. Til formiddagsmaden læses der som regel højt for børnene.

Frokost
Ved middagstid tilberedes dagens ret til børnene. Børnene er delvis spontant og planlagt med til noget af madlavningen. Børnene hjælper med at dække borde, glas og kander til vand.

Alle børnene opfordres til at spise med kniv og gaffel.

Frokosten er et samlingspunkt, derfor holder vi bordskik og sørger for at maden indtages i rolige omgivelser.

Frokostmåltidet skal gerne indeholde noget nyt og noget kendt. Vi vil gerne udfordre smagsløgene. Sammen med duften og synsindtrykket skal det gerne medvirke til, at børnene bliver nysgerrige og får lyst til at smage på maden. Vi vil servere varieret mad og opfordre børnene til at smage på det nye. Vi håber herigennem at medvirke til at forebygge kræsenhed. Derudover begrænser vi fedtet i måltidet for at forebygge fedme og serverer enten salat eller grøntsager til. Børnene øser selv maden op, hvis det er praktisk muligt.

Eftermiddagsmad
Vi serverer et eftermiddagsmåltid, som består af enten groft brød med frugt eller grønt, mælkeprodukt f.eks. ymer eller grød bestående af frugt eller korn.

Undtagelser
Ved festlige lejligheder kan vi undtagelsesvis fravige de ernæringsmæssige anbefalinger fra fødevarestyrelsen.

Hvis der serveres slik i forbindelse med børnenes fødselsdage skal det spises/nydes inden fødselsdagsfesten er forbi.

Særlig hensyn
I børnehaven viser vi respekt og hensyn over for alle religioner og kulturelle forskelle, så barnet ikke får mad der strider mod disse. Vi tager også hensyn til børn med behov for særlig diæt, dette vil foregå i samarbejde med forældrene.

Inklusion i Skovkanten
Vejle Kommunes mål er, at alle børn skal være inkluderet i forpligtende børnefællesskaber med respekt for deres forskellige forudsætninger og behov.

Vi skal som daginstitution arbejde inkluderende – åbne verden for børnene, så de får de bedst mulige vilkår for udvikling og læring.

Hvordan forstår vi inklusion? I Vejle Kommune
” Inklusion er at deltage i fælleskaber, som giver den enkelte værdi socialt, personligt og fagligt.”

Ved social inklusion forstår vi, at børnene får mulighed for at være aktive deltagere i de
børnefællesskaber, der er - og opstår i institutionen i løbet af dagen.

Børnene lærer med – og af – og i samspil med hinanden. Derfor er det vigtigt at alle børn får muligheder for at være med i legene og aktiviteterne.

Der er tale om en aktiv deltagelse, når barnet bidrager med noget, der er betydningsfuldt for både barnet selv og for det fællesskab, det gerne vil være en del af. Det er med til, at barnet opnår anerkendelse i børnegruppen, som èn der er god at lege med, og derigennem danner barnet selvværd.

Ingen børn vælger selv at være udenfor og ekskluderede – alle børn kæmper for at få lov til at være med i legene og aktiviteterne sammen med andre børn. - Det er derfor vigtigt, at personalet kan træde til og hjælpe de børn, der har svært ved selv at komme med i legene.

Vores udgangspunkt er, at alle børn har en positiv hensigt bag enhver handling, vi vil prøve at forstå hvad barnets hensigt er og hjælpe det videre derfra ved at se på hele situationen og konteksten.

Personalet vil hjælpe børnene med at blive inkluderede og få lov til at være med i lege og aktiviteter på følgende måder

Planlægge dagen
så der, så vidt det er muligt, er flere forskellige grupper, børnene kan
deltage i. Det giver dem mulighed for at vælge deltagelse efter interesse eller venner.

Pædagogisk handler det om at støtte børnenes relationer og adgangsbetingelserne til
legen og fjerne hindringer som modvirker deltagelse og dermed læring. Det er vigtigt at
barnet har forskellige lege eller aktiviteter at byde ind på.

”Vejledt deltagelse”
er en metode, hvor den voksne kan støtte barnet i at få lov til at være
med i en leg. Da vi kender det enkelte barn og dets styrker og kompetencer, kan vi hjælpe
barnet med at foreslå, hvad det kan bidrage med i legen. Forhåbentlig synes de andre børn,
at det lyder som en god ide og byder barnet med ind i legen.
Hvis det ikke lykkes, kan vi starte en ny leg op sammen med barnet og håbe på, at det får
nogle andre børn til at synes, det ser sjovt ud, så de kommer og er med. På den måde
dannes et nyt børnefællesskab, som barnet er en del af.

Narrativer - Sprog skaber virkelighed
I situationer hvor et barn generelt har svært ved at
blive inkluderet – få lov til at være med, vil vi hjælpe med at fortælle en ny fortælling om
barnet. Vi vil have fokus på barnets styrker og italesætte dem, så både barnet selv og
kammeraterne hører dem, så det bliver en anden og måske ny og bedre fortælling om
barnet. Barnet får en bedre selvfølelse som udgangspunkt for de næste forhandlinger om
at må være med – det er godt for selvværdet og opfattelsen af sig selv. Identitet skabes og
forhandles i mødet mellem mennesker.

Vi vil se på – og arbejde med børnenes positioner i børnefællesskaberne. Når børn leger, er
der nogle der bestemmer mere end andre, - nogle der har mere status end andre i de
konkrete lege. Det kan variere fra leg til leg. Børn har forskellige positioner: centrale, i yderkanten og udenfor. Der er ikke noget i vejen med at være i yderkanten eller udenfor i nogle lege, bare det ikke er i alle lege – der skal være en variation og bevægelse i billedet.

Hvis vi oplever, at et barn primært er i yderpositioner eller udenfor, vil vi hjælpe det til også at få centrale positioner vha. at se på barnets styrker og kompetencer og bringe dem i
spil.

For at få et overblik over børnenes positioner, kan vi bruge positionstrekanten og
relationscirklen, - ligesom vi kan gøre brug af iagttagelser og IPad optagelser.

Faglig sparring og refleksion
Vi vil gøre brug af vores samlede viden og erfaring i husene til børnene bedste. Det vil vi gøre ved at samarbejde på tværs af husene og bruge faglig
sparring, så vi ser på det enkelte barn med forskellige øjne og dermed får et mere
detaljeret og nuanceret billede af barnet.

Vi vil have punktet Inklusion på hvert personalemøde, så vi får en praksis, hvor vi arbejder
bevidst med  inklusions- begrebet i den daglige pædagogiske praksis.

Sammenhængen mellem arbejdet mellem inklusion og læreplanstemaerne kan også beskrives som arbejdet med den færdighedsbaserede og den sociale inklusion. ”Den færdighedsbaserede inklusion handler om at give børnene så gode betingelser som muligt for at udvikle deres potentialer og færdigheder i forskellige dimensioner.

Når man arbejder med at få alle børn inkluderet i de sociale børnefællesskaber, er børnenes færdigheder en faktor, som har betydning: Det er lettere at være med til en fangeleg, hvis man kan løbe (hurtigt), man kan bedre indgå i udviklende lege uden (for mange) konflikter, når man kan gøre sig sprogligt forståelig, og man har større chancer for at blive regnet for en ligeværdig deltager i fællesskabet, hvis man ved lige så meget som de andre om naturen og kan benytte sig af passende kulturelle udtryksformer. -  og hvis man ved, at man ”er den” når nogen klapper èn på skulderen og råber ”tik”.

Den færdighedsbaserede inklusion bliver således i høj grad understøttet af arbejdet med temaerne i læreplanerne. (Vera – tidsskrift for pædagoger, no. 72, sept. 2015, s. 39.)